Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde Thomas Frank skaber store overskrifter

Af Emil Plovgaard
22.09.2025 Kl. 19:43

Der kan næppe være nogen tvivl om, at Thomas Frank er kommet godt fra land i sin tid hos Tottenham.

The Lilywhites ar vundet fire ud af de første seks kampe i denne sæson, og det betyder, at klubben netop nu er at finde på tredjepladsen i Premier League.

Den danske cheftræner er klar i mælet om, at han ønsker at konkurrere stærkt på fire fronter i denne sæson, og det ser ud til, at spillerne tager godt imod udmeldingen, for de viser tegn på både sult og vilje.

Til trods for en række bump på vejen, har Tottenham allerede lignet en mere sammenstøbt enhed i Thomas Franks forholdsvist korte tid i klubben.

Og på ledelsesgangen har Thomas Frank da også store beundrere.

Sådan lyder det fra journalisten Alasdair Gold, der dækker Tottenham tæt.

– De mennesker, jeg taler med i kulissen, synes bare, at han er alletiders. De har fået det indtryk, at han er en virkelig god fyr. Meget fokuseret på detaljer og meget tydelig i forhold til, hvad han gerne vil. Han gør et indtryk på staben, såvel som spillerne i omklædningsrummet.

– Jeg tror, han ved, at han bygger noget på de grundsten, der allerede er formet. Han er ret respektfuld i forhold til, hvad der er blevet bygget op, og han forsøger ikke at ødelægge det. Han forsøger at tillægge det værdi, lyder det videre fra Gold.

Meget tyder på, at Thomas Frank kan få sig et fornemt ophold i det nordlige London, hvis resultaterne fortsætter i samme stil. Danskeren har allerede gjort et imponerende stykke arbejde.

Derudover er det kommet frem, at en chokerende fyring kan være på vej i Premier League. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce