Ronaldo-agent: En klub vil være klar med £300 millioner
Cristiano Ronaldo er flere gange blevet rygtet væk fra Real Madrid, hvor han blandt andet er blevet sat i forbindelse med Chelsea, Manchester City, Manchester United og PSG.
Men Real Madrid vil under ingen omstændigheder sælge den portugisiske verdensstjerne, og han ønsker heller ikke at forlade Santiago Bernabeu. Skulle der en dag opstå problemer, og klubben beslutter sig for at sælge ham for £300 millioner, vil en klub være klar med det beløb, fortæller hans agent.
– Han elsker Manchester United-fansene. Det har han fortalt mig, fordi han var der i seks år. Nu er han i Real Madrid, og han forlader ikke Real Madrid, siger han i et interview med BBC og tilføjer:
– Ronaldo er den bedste spiller nogensinde i verden og den bedste sportsmand. Man kan ikke sammenligne ham med nogen. Det er umuligt at finde nogen som ham. Han har en frikøbsklausul på £1 milliard. Hvis Real Madrid af en eller anden grund beslutter sig for at sælge ham for £300 millioner, så er der en klub, der vil være klar til at betale, slutter Jorge Mendes.
Du kan se interviewet nedenfor: