Martinez: Lennon bliver vigtig for os
Everton har hentet 27-årige Aaron Lennon fra Tottenham Hotspur på en lejeaftale for resten af sæsonen. I lejeaftalen indgår der en klausul med henblik på at gøre opholdet permanent, hvis alle parter er interessede i dette.
Læs også: Aaron Lennon vil gribe chancen
Roberto Martinez lægger heller ikke skjul på, at han er glad for at have sikret sig den hurtige midtbanemands service.
"Vi ved alle hvad Aaron (Lennon, red.) vil bringe til vores trup med hans erfaring og viden om engelsk fodbold, hans deltagelse i to VM-slutrunder og de ting han har opnået i Premier League," siger Martinez.
"Som 27-årig vil Aaron blive en meget vigtig tilføjelse til vores trup og han vil være et boost i forhold til de muligheder, som vi har i angrebet sæsonen ud. Hans hurtighed og finurlige driblinger vil passe godt ind på Goodison."
Everton og Roberto Martinez var langt fra de eneste, som var ude efter kantspilleren. Stoke City og Hull City var blandt de interessede klubber, men den tidligere engelske landsholdsspiller valgte altså Everton.
Det er ikke blevet til meget spilletid for Lennon, der sidst havde græs under fødderne i december, hvor han kom på banen som indskifter i Europa League kampen mod Besiktas.
