Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Træner tæt på fyring

Af Morten Jørgensen
20.09.2025 Kl. 18:31

Der er lagt op til, at der snart kommer sæsonens anden fyring i Premier League, lyder det fra meget troværdige BBC.

Efter en rigtig skuffende start på sæsonen overvejer den sportslige ledelse hos West Ham således nu at skille sig af med Graham Potter.

The Hammers tabte lørdagens hjemmekamp mod Crystal Palace, og det placerer holdet under nedrykningsstregen med tre point efter fem kampe.

Det er blot blevet til én sejr i den første håndfuld kampe, og Graham Potters mandskab har en negativ målscore på 5-13.

Allerede forud for lørdagens nederlag var den sportslige ledelse dog allerede begyndt at se sig om efter en mulig afløser for Graham Potter.

Potter-fyring – hvem kan tage over?

Meldingen fra BBC går på, at klubbens tidligere cheftræner Slaven Bilic er blandt de navne, der bliver overvejet. 

Også Nuno Espirito Santo, som blev fyret i Nottingham Forest for nylig, er i spil til jobbet. 

Det samme gælder også Gary O’Neil, som senest har stået i spidsen for Wolverhampton med blandet succes. 

50-årige Graham Potter overtog tøjlerne i West Ham den 9. januar i år, og han skrev under på en kontrakt til sommeren 2027. 

Nu kan det dog ende med, at han bliver fyret efter mindre end et år i trænersædet.  

Chelsea-spilleren Mykhaylo Mudryk vil angiveligt skifte sportsgren for at komme til OL i 2028 – læs mere om den sag lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce