Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Preben Elkjær skaber store overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
18.09.2025 Kl. 16:08

Preben Elkjær er i svime over én af de danske cheftræner, der gør det allerbedst i Europa for tiden.

Det drejer sig om Thomas Frank, som er den nye manager i Tottenham.

Den tidligere succestræner i Brentford har vundet tre ud af fire mulige kampe i Premier League, hvoraf en af sejrene kom i hus på udebane mod selveste Manchester City.

I Champions League-regi fik danskeren også en solid start, da de slog spanske Villarreal med 1-0. Det vindende mål var desuden et ganske komisk et af slagsen.

Viaplay-eksperten Preben Elkjær fortæller nu, at han er meget imponeret over Thomas Frank, der er kommet godt fra land i Spurs.

Preben Elkjær er vild med Thomas Frank

– Han er en utroligt dygtig træner. Du kan se, det er ham, der træner holdene. Der er idéer, de er klare, og de bliver ført ud i livet. What’s not to like?, som man siger, indleder Verona-æresborgeren og uddyber:

– Han har fået styr på det, han er fantastisk foran pressen. Den måde han præsenterer sig selv og sin klub på er virkelig godt.

– Så længe sejrene kommer i en lind strøm, får han ingen problemer. Det ved vi godt. Du er nødt til at vinde dine fodboldkampe. Indtil videre har det været virkelig, virkelig godt, afrunder Preben Elkjær således.

Kasper Hjulmand modtager skrækbesked inden FCK-brag i Champions League.

Fik du læst: Rúben Amorim er færdig i Manchester United.

Så meget koster en fyring af den portugisiske cheftræner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce