Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker færdig i Chelsea

Af Morten Jørgensen
18.09.2025 Kl. 11:04

Chelsea har sagt farvel til en dansker, der blev hentet til klubben for at få en rigtig stor rolle bag kulisserne i storklubben. 

Det var Casper Stylsvig, som i november 2023 blev ansat som chief revenue officer, der vel bedst kan oversættes som en form for indtægtschef. 

Han havde haft et lignende job hos storklubben AC Milan, og der blev talt meget varmt om danskeren fra Chelseas daværende administrerende direktør.

Casper Stylsvig skulle blandt andet været med til at få omsætningen til at stige hos The Blues – noget der var stor fokus på under de nye ejere. 

Overordnet set er det også lykkedes, men der har dog været særligt ét projekt, som er mislykket. 

London-klubben havde i hele sidste sæson ikke nogen trøjesponsor, og det har klubben heller ikke fra begyndelsen af denne sæson. 

En sådan aftale indbringer rigtig mange millioner i klubkassen, men det har Chelsea altså ikke formået at få i hus. 

Klubben er den eneste i hele Premier League, og det er opsigtsvækkende, når klubben samtidig har kæmpet en kamp for at leve op til de økonomiske regler. 

Mediet Daily Mail har kontaktet Chelsea for at få en kommentar, men sådan en er ikke kommet i skrivende stund. 

Målmanden Filip Jørgensen er nu den eneste tilbageværende dansker i klubben.

Danmark skriver Champions League-historie

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce