Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

José Mourinho scorer kæmpe job

17.09.2025 Kl. 21:27

José Mourinho blev for nylig fyret hos tyrkiske Fenerbahce, men allerede nu har portugiseren fået et nyt job på plads. 

Starten på sæsonen hos Fenerbahce var skuffende, og man røg blandt andet ud af Champions League-kvalifikationen til Benfica. 

Det fik konsekvenser for den tidligere Premier League-manager, der fik en god pose penge med i forbindelse med fyringen. 

Der skulle dog ikke gå lang tid, inden han var taget af markedet igen, for han har allerede landet et nyt job. 

Sjovt nok var det netop Benfica, som har fyret Bruno Lage, der gerne ville slå kløerne i José Mourinho. 

Ifølge Sky Sports er den karismatiske manager her til aften ankommet til Benficas træningsanlæg for at færdiggøre de sidste detaljer i kontrakten.

Undervejs dertil havde han også en kort kommentar til de fremmødte journalister. 

– Hvilken træner siger nej til Benfica?

Det gør José Mourinho tilsyneladende ikke, selvom han for efterhånden mange år siden var forbi de evige rivaler fra Porto. 

Hos Porto var han med til at vinde Champions League på meget overraskende vis i 2004, inden han skiftede til Chelsea. 

Danske Alexander Bah får nu portugiseren som cheftræner i den portugisiske storklub. Danskeren er dog stadig på vej tilbage fra en alvorlig skade.

Historisk: Arsenal overgår Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce