Liverpool jagter engelsk midtbanestjerne
Der er blevet brugt rekordmange penge hos Liverpool i sommerens transfervindue, men alligevel er truppen ikke komplet.
For alle fodboldklubber har konstant fokus på at optimere og forberede truppen på, hvad der venter forude.
Det er selvfølgelig også tilfældet hos Liverpool, hvor der tilsyneladende er planer om at styrke den centrale midtbane i fremtiden.
Lige nu råder Arne Slot over blandt Ryan Gravenberch, Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai til de to pladser på den centrale midtbane.
Fra næste sæson kan de dog muligvis få konkurrence fra en dygtig engelsk midtbanespiller, som The Reds har i kikkerten.
Ifølge mediet DaveOCKOP har Merseyside-klubben nemlig en stor interesse i Crystal Palace-stjernen Adam Wharton.
Samtidig går meldingen også på, at englænderen foretrækker at komme til Liverpool frem for andre klubber, der også har kig på ham.
Det siges også, at mesterklubben måske allerede i januar vil forsøge at købe ham, men det synes mere sandsynligt, at der gøres et forsøg til sommer.
Midtbanespilleren, som er på det engelske landshold, kommer til at blive dyr. Prisen må forventes at lande et godt stykke over 500 millioner kroner, for han har en lang kontrakt med The Eagles.
Så gik den ikke længere: Træneren er blevet fyret


















