United-stjerne utilfreds med Amorim
Uroen bobler allerede internt i Manchester United få kampe inde i den nye sæson, hvor klubben er kommet skrækkeligt fra start.
Fire point i fire Premier League-kampe er det blevet til, og det er aldrig set værre fra klubbens side i Premier League-historien.
Samtidig er De Røde Djævle røget ud af Carabao Cuppen til Grimsby Town fra den fjerdebedste række.
Trods de dårlige resultater forlyder det, at den sportslige ledelse har fuld opbakning til Rúben Amorim.
Til gengæld kan Daily Mail nu fortælle, at der er spillere i truppen, som ikke er begejstrede for portugiseren.
Det hedder sig, at der stadig er spillere, som har svært ved at fatte cheftrænerens spillestil efter ti måneder ved roret.
Samtidig er klubbens anfører og største stjerne Bruno Fernandes blevet rykket længere tilbage på banen, så han nu spiller som central midtbanespiller.
Det er en position, som han angiveligt er utilfreds med, og det er en ganske markant melding om den store stjerne.
Overordnet set går meldingen dog på, at Rúben Amorim ikke har tabt omklædningsrummet, og at der stadig er støtte i truppen til portugiseren internt i truppen generelt set hos Manchester United.
Her er tre rigtig store handler, der kan ændre meget i Premier League i løbet af denne sæson.


















