Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det slutter her: Tidligere FCK-træner er fyret

14.09.2025 Kl. 13:58

Ruben Selles, der har en fortid i både FCK og AGF som assistenttræner, er en færdig mand i Sheffield United.

Sådan lyder meldingen søndag fra Sky Sports.

Spanieren, der underskrev en treårig kontrakt med klubben fra Championship, får således sparket efter blot tre måneder i spidsen for The Blades.

Fyringen kommer efter en vanskelig start på den nye sæson i den næstbedste engelske række, hvor Selles har tabt seks kampe på stribe. I samme tid er det kun blevet til sølle én scoring.

Det blev for meget for Sheffield United-ledelsen, der nu er klar med en fyreseddel til den tidligere FCK-assistent.

Ruben Selles har desuden været manager for Southampton, Reading og Hull City, inden han denne sommer overtog trænerposten hos Sheffield United.

Ifølge det store britiske sportsmedie Sky Sports, så er afløseren allerede fundet.

Her går meldingen således på, at Chris Wilder kommer til at vende retur til Sheffield United.

Ruben Selles overtog jobbet fra netop Wilder tidligere på sommeren, men nu skulle han angiveligt få chancen én gang til.

Nu er det kommet frem, at Rúben Amorim har smidt en stor bombe inden Manchester-derbyet.

Fik du læst: 12 stjerner kommer til at misse Manchester Uniteds brag med Manchester City i aften.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce