Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Heftig kritik af Rasmus Højlund

12.09.2025 Kl. 11:05

Rasmus Højlund fik aldrig stemt guitaren i Manchester United.

Derfor er den 22-årige dansker nu draget til Napoli, hvor angriberen skal forsøge at finde melodien igen.

De forsvarende italienske mestre har i første omgang lejet Højlund i United, men de har forpligtet sig til at købe ham, hvis de kvalificerer sig til Champions League.

I mellemtiden har den blonde frontløber scoret for landsholdet, der kørte Grækenland ud på røv og albuer i VM-kvalifikationskampen i Athen i starten af denne uge.

Derfor ligner det en kampdygtig Rasmus Højlund, der nu skal tørne ud for det napolitanske storhold.

Indkøbet af den F.C. København-uddannede spiller falder dog ikke i god jord hos alle.

Radja Nainggolan, der er på kontrakt i Royal Antwerp i Belgien, har en fortid i Serie A, hvor midtbanespilleren var en stor stjerne i sin tid.

Til gengæld er den 37-årige Nainggolan ikke just fan af Højlund.

– Jeg kan ikke lide Højlund, fordi han er en løber, en arbejder. Han minder mig om Krstovic (Atalanta-angriber, red.), en anden, der løber rundt og laver sine mål.

– Men med ryggen til målet er han ikke noget særligt. For de store hold er man nødt til at kunne byde ind med mere.

– Han er dog fortsat ung og kan forbedre sig, lyder det fra den tidligere belgiske topspiller til podcasten Calcio Franco.

Andetsteds forlyder det, at Liverpool er klar til en kæmpe dobbelttransfer til en værdi af 971 millioner.

Fik du læst: Stort ultimatum til Arsenal-bossen Mikel Arteta er afsløret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce