Cristiano Ronaldo giver vildt løfte til Liverpool-stjerne
Cristiano Ronaldo har lovet Liverpool-stjernen Dominik Szoboszlai, at han vil få hans trøje efter kampen mellem Portugal og Ungarn i Lissabon i næste måned.
De to mødtes tirsdag i Budapest, hvor Szoboszlai afleverede sin trøje til Cristiano Ronaldo, da Ungarn besejrede Portugal med 3-2 i VM-kvalifikationen.
Her havde Cristiano Ronaldo dog allerede givet sin egen trøje væk, men det vil ikke være tilfældet i forbindelse med landskampen i næste måned.
Inden kampen florerede der et billede på de sociale medier, hvor Szoboszlai var løbet ind som maskot for Ungarn tilbage i 2009.
Mens Szoboszlai var otte år, stod der hos modstanderne en spiller, der har samme alder som Szoboszlai nu (24). Det var ingen ringere end Cristiano Ronaldo.
Ungareren har flere gange fortalt, at netop Ronaldo var hans idol i forbindelse med opvæksten:
– Jeg har spillet mod store spillere, men aldrig ham. Fra min barndom af, har han været mit idol. Endelig er tiden kommet, lød det forud for opgøret fra Szoboszlai.
På det seneste har ungareren optrådt som højre back for Liverpool, og det kan meget vel også blive tilfældet i weekendens kamp mod Burnley, når Premier League vender tilbage.
For Ungarn spiller han i en mere fri rolle, men måtte dog ned som defensiv midtbane, da Roland Sallai kort før pausefløjt blev udvist i kampen mod Irland.
Efterfølgende fik han stor ros af Ungarns landstræner, Marco Rossi, der fortalte, at han måtte skifte over i en 5-3-1-formation i opgøret, som i øvrigt endte 2-2.
Derudover er der nu nyt fra Manchester United:



















