Bendtner udpeger dansk problem
Nicklas Bendtner har udtaget et dansk problem på bagkant af de første landskampe i VM-kvalifikationen dette efterår.
Den tidligere landsholdsspiller arbejder som ekspert hos TV 2, og her har han set det danske landshold spille på nærmeste hold.
Her har han især holdt øje med de danske angribere, og dem har han ikke just været imponeret af, selvom Rasmus Højlund kom på måltavlen mandag aften.
Her scorede Napoli-angriberen til 3-0 i sejren mod Grækenland, men Brian Riemer har en udfordring i forreste geled, mener Nicklas Bendtner.
– Jeg synes ikke, at der er nogen af dem, der har grebet chancen. Jeg synes stadig, det er lidt et puslespil i forhold til, hvem der skal spille, og hvilken type vi skal have.
– Vi ser en Biereth og Højlund, der ikke kan holde fast i bolden. Og det skal du simpelthen forlange. Vi har ikke en angriber pt., som spiller fast, og det kan være problematisk, siger Bendtner i studiet hos TV 2.
Til landskampene mod Skotland og Grækenland har Rasmus Højlund, Mika Biereth, Kasper Dolberg og William Osula været udtaget som de danske angribere.
Tidligere i år har spillere som Conrad Harder og Mathias Kvistgaarden også været med på landsholdet.
Sæsonens første fyring i Premier League er en realitet – læs mere om det lige her.
















