Rørende hyldest: Van Dijk får tribune opkaldt efter sig
Virgil van Dijk forlængede tilbage i april sin kontrakt med Liverpool, så den nu gælder frem til sommeren 2027.
Dermed satte han en stopper for de mange spekulationer vedrørende hans fremtid.
Kort efter blev han den første hollænder nogensinde til at være anfører for et titelvindende mandskab i England.
Forsvarskrumtappen er en levende legende, og hjemme i Holland, nærmere bestemt i Tilburg, hvor Willem II hører til, bliver han nu hyldet.
Således har Willem II offentliggjort, at hovedtribunen på klubbens akademistadion, er blevet opkaldt efter Virgil van Dijk og nu bærer navnet ‘Virgil van Dijk Tribune’.
I lørdags var der ceremoni, og her var adskillige akademispillere, -trænere, klubofficials og Virgil van Dijks familie samlet for at indvie tribunen under det nye navn.
I alt kan der være 200 tilskuere på Virgil van Dijk, men er blevet opgraderet med nyt tag.
– Det gør mig meget stolt, at hovedtribunen på akademistadionet nu er opkaldt efter mig. Willem II har spillet en vigtig rolle i mit liv, og i min udvikling som ungdomsspiller.
– Det faktum, at det nu er anerkendt på denne måde, betyder en masse for mig og min familie. Det er en særlig hyldest, og jeg sætter pris på den varme og forbindelse, jeg fortsat føler til klubben, lyder det fra hovedpersonen selv.
Samtidig er det kommet frem, at Zinedine Zidane har indgået en aftale med storklub. Læs mere her.
















