Jonas Wind skaber store overskrifter
Jonas Wind er vendt tilbage til græstæppet i Wolfsburg.
Den danske angriber har i længere tid døjet med en skade, men nu er han fit for fight igen.
Derfor har Jonas Wind også været i aktion for klubben fra folkevognsbyen i den nye Bundesliga-sæson, hvor han blev indskiftet i remiset mod Bo Henriksens Mainz.
Den 26-årige offensivspiller har kontraktudløb med Wolfsburg til næste sommer, men der går meldinger om, at en forlængelse er på tale. Det sker efter, at han ellers var rygtet væk fra det tyske.
Nu roser cheftræner Paul Simonis den tekniskdygtige spiller.
Jonas Wind har en særlig evne
– Vi ser alle Jonas’ kvaliteter. Han er en virkelig intelligent angriber. På bolden er han den bedste af de tre, vi har, lyder det fra cheftræneren til Bild, der uddyber:
– Jonas Wind har ikke spillet i lang tid, men man kan se, at han er en virkelig intelligent spiller i samspillet med sine holdkammerater.
– Han kan holde på bolden, han finder altid sin medspiller, han har altid et klart overblik, så han aldrig bliver stresset i situationer som disse, afslutter Paul Simonis om den danske frontløber.
Jonas Wind er ikke udtaget til A-landsholdet i denne ombæring, men det kan den tidligere F.C. København-spiller måske få lavet om på nu.
Det danske landshold støder sammen med Grækenland i aftenens VM-kvalifikationskamp.
Her er den forventede danske startellever.
Historikeren Michael Kjærbøl har skrevet en optaktsanalyse til opgøret på græsk grund. Læs mere.
Kasper Hjulmand kan blive præsenteret som cheftræner i en storklub i denne uge.
















