Spanien ydmyger Tyrkiet fuldstændig
Spanien storspillede i søndagens VM-kvalifikationskamp på udebane mod Tyrkiet, der blev regulært ydmyget på eget græs.
Allerede efter blot seks minutter bragte Pedri det stærke spanske landshold foran efter oplæg af Nico Williams.
Føringen blev udbygget efter 22 minutter, da Arsenal-spilleren Mikel Merino kom på tavlen. Midtbanespilleren gjorde det også til 3-0 før pausen.
Efter pausen fortsatte den spanske dominans, og på ti minutter havde Spanien scoret yderligere tre gange. Først var det Ferran Torres, der fik scoret, inden Mikel Merino og Pedri fulgte op.
Tyrkiet var i gang med at blive ydmyget fuldstændig af de spanske europamestre, som spillede noget af det bedste fodbold et landshold nogensinde har leveret.
Superstjernen Lamine Yamal nåede at markere sig med to assists, inden han blev udskiftet. Derudover stod han også bag hele otte succesfulde driblinger.
Slutstillingen blev 6-0, og dermed fik Tyrkiet sig noget af en afklapsning på hjemmebane.
Det spanske landshold har nu vundet de første to VM-kvalifikationskamp og er godt på vej til at booke en billet til slutrunden næste sommer i USA, Canada og Mexico.
















