Rodgers håber på ny Johnson-aftale
Der er endnu ikke faldet noget på plads i sagaen om Glen Johnsons fremtid. Den stærke back har de seneste år været en stabil støtte i Liverpools højre side, og hana manager Brendan Rodgers ser meget gerne englænderen blive.
– Jeg er fortrøstningsfuld og håber vi kan finde en løsning. Alle spillere vil gerne have tryghed og sikkerhed, Vi vil ihvertfald gerne fortsætte samarbejdet. Vi er en af de største klubber der findes. Vi udvikler os hele tiden, og har et kæmpe potentiale. Man kan håbe, at han indser dette og vil blive hos os, har Rodgers fortalt til ESPN.
Efter sigende vil den engelske landsholdsspiller dog skulle indstille sig på en markant lønnedgang, såfremt han vil fortsætte i Liverpool. Han underskrev sidst en kontrakt med klubben i 2011, men ESPN skriver, at klubben ikke længere vil tilbyde samme økonomi til 30-årige Johnson.