- Villa har Englands og Europas dårligste offensiv
– Man kan snildt forstå, hvis Villa-tilhængerne har givet up. De manglende mål har længe været en bekymring, men nu er det efterhånden en absolut pinlighed. Søndag møder de Bournemouth i FA Cup'en, og de har faktisk scoret flere mål i Birmingham i år end Aston Villa (der holder til i Birmingham, red.) selv har – tilbage i oktober vandt Bournemouth nemlig med hele 8-0 over Birmingham City. På 11 hjemmekampe i Premier League har Paul Lamberts Villa-mandskab formået at score syv kasser.
– Samlet over de 22 ligakampe har man scoret sølle 11 mål. Det er ikke kun det værste målsnit i alle de store, europæiske ligaer – England, Spanien, Frankrig, Tyskland og Italien – men det er også det værste målsnit i samtlige af de ni øverste rækker i det engelske ligasystem. Med andre ord har Aston Villa den dårligste offensiv ud af de 649 øverste hold i England.
– Hvis de fortsætter denne stime, så vil de uden tvivl slå rekorden for færrest scorede mål i en Premier League-sæson. Den tvivlsomme rekord er i øjeblikket hos Derby County, der i sæsonen 07/08 kun fik bolden nettet sølle 20 gange.
– Uanset hvordan man vælger at se på Villas situation, så er deres scoringskrise chokerende. Paul Lambert må være virkelig bekymret for deres overlevelseschancer, og endda sit job, hvis dette fortsætter.