Gigantklub vil hente Franculino i sidste øjeblik
Den bare 21-årige Franculino fra FC Midtjylland har allerede taget hele Superligaen med storm.
Han er den seneste afrikaner i rækken til at brillere i Danmarks bedste række. Spillere som Mohammed Kudus, Simon Adingra og Ibrahim Osman har landet store transfers efter selvsamme.
Spilleren fra Guinea-Bissau har scoret 33 mål i de seneste to sæsoner for FC Midtjylland.
Han har derfor tiltrukket sig opmærksomhed fra rundt omkring i verden, og i sidste øjeblik har en gigantklub forsøgt at lande en aftale med den afrikanske offensivstjerne.
Mens Tipsbladets korrespondent, Farzam Abolhosseini, tidligere på dagen kunne fortælle, at franske Paris Saint-Germain havde kastet sig ind i kampen, blander en ny klub sig nu.
Således kan transferjournalisten Matteo Moretto fortælle, at Bayern München er den seneste klub i rækken til at prøve lykken.
– Bayern München har i sidste minut forsøgt at afgive et bud på FC Midtjylland-angriberen Franculino Gluda Dju.
– En betalt lejeaftale med købsoption.
– Midtjylland giver sig ikke, skriver Moretto på det sociale medie X.
Meget tyder derfor på, at Franculino bliver på Heden denne sommer.
Samtidig har Brøndby chokeret med en vild signing på Deadline Day. Læs mere her.


















