Eddie Howe er ellevild med Isak-afløser
Eddie Howe begynder så småt at indse, at Alexander Isak ikke kommer til at spille for Newcastle igen.
I mellemtiden har den nordengelske klub handlet dyrt ind i Bundesligaen, hvor Nick Woltemade er hentet i Stuttgart for i underkanten af 600 millioner kroner.
Den næsten to meter høje tysker bliver én-til-én-erstatningen for 25-årige Isak hos The Magpies, da svenskeren er i gang med at gennemtvinge et skifte til Liverpool.
Nu fortæller Newcastle-bossen Eddie Howe, at han ser store kvaliteter i Nick Woltemade.
– Han er en rigtig god tekniker. Hans størrelse vil være et samtaleemne, fordi han tydeligvis har en stor tilstedeværelse, men han er ikke rigtig en klassisk targetmand, selvom han kan heade bolden.
– Det er hans kreativitet omkring feltet (der er bemærkelsesværdigt, red.). Han dribler rigtig godt med bolden, selvom han er en stor spiller, og han har meget kreativitet omkring feltet. Derudover finder han afleveringer, som få andre spillere kan.
– Han kan tilføje en dimension, som vi ikke har i øjeblikket, og det vil øge selvtilliden. (..) Jeg glæder mig til at se ham i aktion, lyder det fra Eddie Howe ifølge Sky Sports.
Bayern München var tidligere denne sommer på udkig efter Woltemade, men Stuttgart endte med at afvise hele tre bud på den tyske landsholdsangriber.
Nu er den 23-årige målmager udset til at blive Isak-afløseren, der skal tage St. James’ Park med storm og danne makkerpar med danske William Osula.
Det er bekræftet, at Liverpool har en kæmpe aftale på plads inden Arsenal-braget i aften.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE
















