Ingen retur for Alexander-Arnold – UEFA siger nej
En ny UEFA-regel betyder, at Liverpool ikke kan møde Trent Alexander-Arnold og Real Madrid på Anfield i denne Champions League-sæson.
Torsdag blev det offentliggjort, hvem de seks engelske hold – Liverpool, Arsenal, Chelsea, Manchester City, Tottenham og Newcastle – møder i 2025/26-sæsonens 36 hold store ligafase. Flere af kampene blev med øjeblikkelig virkning kaldt for kæmpeopgør.
Og et af de opgør, der blandt andet er på menuen, er mellem Liverpool og Real Madrid.
Efter planen ville Trent Alexander-Arnold således skulle spille på Anfield mod Real Madrid i denne sæson. Men en UEFA-regel blokerer for, at Liverpool vil kunne møde Real Madrid hjemme på Anfield.
UEFA skriver i sit regelsæt følgende:
– Hvis to hold har mødt hinanden på samme hjemmebane i to sæsoner i træk, må de ikke gentage kampen med samme hjemmehold i den tredje sæson. De kan dog stadig mødes på modstanderens hjemmebane, skriver UEFA på sin egen hjemmeside.
Dermed tyder det på, at Alexander-Arnold alligevel ikke skal tilbage til Anfield i denne sæson. Med mindre holdene trækker hinanden på et senere stadie end ligafasen.
Da Liverpool allerede har spillet mod Real Madrid på Anfield de seneste to sæsoner, vil kampen i denne sæson skulle spilles på Santiago Bernabeu.
Samtidig har Eddie Howe fredag smidt en stor hentydning angående Alexander Isak. Læs mere her.


















