Hvor er han? Liverpool-stjerne ikke med i truppen
Liverpool spiller mandag aften på udebane mod Newcastle.
Det er dog ikke alle spillere, som Arne Slot har til rådighed til kampen på St James’ Park.
Således er argentinske Alexis Mac Allister ikke med til trods for, at han var med i åbningskampen mod Bournemouth i sidste weekend, hvor han lagde op til et mål i 4-2-sejren, inden han blev skiftet ud i det 72. minut.
Mac Allister var tvivlsom til Bournemouth-kampen, efter at han kun netop var vendt tilbage efter en skade i slutningen af sæsonen.
Slot nævnte dog ikke Mac Allister som en spiller, der var tvivl om på pressemødet, hvor han annoncerede øvrigt holdnyt.
Den nye signing Jeremie Frimpong er således den eneste Liverpool-spiller, der er bekræftet ude med en skade, mens Conor Bradley blev noteret tvivlsom.
Selvom Slot ikke nævnte Mac Allister, spekuleres der nu, ifølge The Mirror, i, om skaden kan være vendt tilbage, efter at han ikke blev udtaget til den 21 mand store trup.
Det er dog også kommet frem, at Mac Allisters kone venter sig et barn inden for den nærmeste fremtid, og det forklarer muligvis hans fravær.
Der er dog ikke meldt noget ud herom, og derfor spekuleres der på livet løs i, hvor Mac Allister dog bliver af.
Der er kampstart klokken 21.
Derudover forlyder det, at Rasmus Højlund nu har sagt ja til en storklub. Læs mere her.














