Hemmelig aftale baner vejen for Isak-exit
Newcastle kan omsider være på vej mod et salg af Alexander Isak, efter at en aftale nu er kommet i hus.
The Magpies har ikke haft held med at sikre sig angribere denne sommer, selvom klubben ellers har været på jagt efter en.
Hverken Liam Delap, Hugo Ekitiké eller Benjamin Sesko har sagt ja til at skifte til klubben, og det har efterladt klubben alene med Anthony Gordon på toppen.
Newcastle var i forhandlinger om at hente Yoane Wissa, men onsdag blev klubbens andet bud afvist af Brentford, og derfor måtte Eddie Howe og kompagni tilbage på tegnebrættet.
Gordon ventes at lede an i offensiven mod Liverpool på mandag, da Alexander Isak stadig er på strejke, mens han forsøger at gennemtvinge et skifte væk fra klubben.
Uagtet, om Alexander Isak bliver i klubben eller ej, er Eddie Howes mandskab på jagt efter en ny angriber, da Callum Wilson tidligere på sommeren forlod klubben efter endt kontrakt.
Og fokus menes at være rettet mod norske Jørgen Strand Larsen fra Wolves. I den forgangne sæson blev det til 14 mål for Wolves, hvortil han var udlejet. Tidligere på sommeren sikrede klubben ham sig så i en permanent aftale til omtrent 199 millioner kroner.
Og nu kan han være på vej nordpå for omtrent 518 millioner kroner, skriver The Express and Star, der også kan berette om, at en aftale om de personlige betingelser skam allerede er på plads.
Det kan potentielt set bane vejen for, at Alexander Isak kan få lov til at forlade Newcastle, såfremt klubben modtager et bud, den finder rimeligt.
Samtidig forlyder det, at Franculino sælges for 261 millioner. Læs mere her.
















