BREAKING: Real Madrid siger ja til Thomas Frank
Thomas Frank og Tottenham har nu fået fri bane til at hente stjerne fra Real Madrid.
Klubben blev for nylig kørt over af Arsenal i ræset om Crystal Palaces Eberechi Eze, og man har nu udset sig en passende erstatning.
Den danske cheftræner kom fornemt fra land i sin stilling som cheftræner for Tottenham, da klubben i sidste weekend besejrede Burnley med 3-0. Lørdag venter der en noget sværere opgave, når det gælder Manchester City på udebane.
Det er nok tvivlsomt, at der når at komme forstærkninger til truppen inden da, men Tottenham-ledelsen arbejder i kulissen på, at der snart skal ske noget.
Og det ønske lader nu snart til at gå i opfyldelse.
Ifølge det spanske medie Defensa Central har Real Madrid nemlig accepteret et tilbud om en lejeaftale på Rodrygo.
Den tidligere Santos-stjerne indgår tydeligvis ikke i den nye cheftræner Xabi Alonsos fremtidige planer, og i tirsdagens opgør i La Liga mod Osasuna blev Arda Güler, Brahim Diaz og Franco Mastantuono alle foretrukket før den brasilianske landsholdsspiller.
Hans muligheder for at forlade Real Madrid er blot svundet ind, efterhånden som transfervinduet er skredet.
Eksempelvis er Liverpool gået andre veje med Hugo Ekitiké og formentlig snart Alexander Isak, mens Arsenal har valgt at gå med Eberechi Eze og Noni Madueke.
Dermed er Thomas Frank og Tottenham efter sigende den eneste mulighed, som Rodrygo har tilbage, og mandskabet fra det nordlige London er villig til at betale hele lønnen under lejemålets varighed.
Andetsteds er det kommet frem, at Franculino sælges for 261 millioner. Læs mere her.
















