Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen skaber store overskrifter

21.08.2025 Kl. 10:47

Hvad er status egentlig på Christian Eriksen?

Den klubløse midtbanespiller leder med lys og lygter efter en ny arbejdsgiver denne sommer, da kontrakten med Manchester United udløb i slutningen af juni.

Den 33-årige Eriksen har tidligere meldt ud, at han ikke vil til eksotiske adresser, idet han vil blive i en europæisk topliga.

Burnley, Wrexham, Mallorca og en række tyrkiske klubber har erklæret sin interesse, men det ser ikke ud til at blive til noget.

Så er der naturligvis Ajax, der ifølge flere eksperter, er det helt perfekte match. Men heller ikke Amsterdam-klubben har nogen aftale på plads med Christian Eriksen i skrivende stund.

Nu har Danmark to VM-kvalifikationskampe i vente mod Skotland og Grækenland, hvor det langt fra er sikkert, at Christian Eriksen bliver en del af landsholdstruppen.

Får Christian Eriksen sparket?

– Det er klart, at det, at han ikke har spillet og har misset en opstart, og nu står uden en klub under to uger til samlingen, er en stor udfordring, indleder Brian Riemer til netmediet Bold og supplerer:

– Men det er, som det er. Og så er det klart, at det er mit job som landstræner at finde ud af, hvad der er løsningen på det i forhold til samlingen her i september.

– Jeg kommer ikke til at udelukke noget, fordi jeg ikke aner, hvordan situationen er, når vi mødes 1. september. Mit job vil altid være at udtage de bedste spillere til det danske landshold, afrunder den danske landstræner således.

Nu er det kommet frem, at Arsenal henter en stjernespiller for 581 millioner kroner.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce