Ikke sket i 10 år: Thomas Frank kan bryde historisk regel
Thomas Frank og Tottenham kan bryde en historisk regel næste sommer.
Lørdag vandt den danske cheftræner med 3-0, da klubben ganske elegant kørte Burnley over hjemme i det nordlige London.
Klubben er ude efter at rette op på den skuffende 17.-plads i Premier League, som klubben endte på under Ange Postecoglous ledelse i den forgangne sæson.
Efter syv år imponerende år hos Brentford, er det nu Thomas Frank, der skal sørge for at skaffe resultater på bordet hos klubben, der tørster efter mere, selvom man i sidste sæson brød med 17 års titeltørke ved at vinde Europa League efter en finalesejr over Manchester United.
Foruden signings af Mohammed Kudus, Mathys Tel og Kevin Danso, har klubben også hentet João Palhinha ind på en lejeaftale fra Bayern München, som vil gælde sæsonen ud.
Der er en købsoption i lejeaftalen på 233 millioner kroner, som klubben kan indløse næste sommer, og gør den dét, vil det være lig med et brud på en årti lang “regel”.
Ifølge The Mirror er det nemlig så længe siden, at klubben sidst hentede en markspiller, der var rundet de 30 år.
Det skete, da den dengang 32-årige Fernando Llorten blev hentet i Swansea. Opholdet blev ikke nogen stor succes, da angriberen blot nettede to gange i 36 Premier League-kampe, inden han skiftede videre til Napoli på en fri transfer.
Palhinha er ikke under samme pres for at score mål qua sin position som defensiv midtbanespiller. Han råder over et imponerende CV, hvor ophold i Sporting CP, Fulham og Bayern München har sat ham op til succes i det nordlige London.
Han er vant til at spille store kampe og har gennem sin tid høstet et hav af trofæer, og det er noget, som Thomas Frank i stor stil kan lukrere på.
Andetsteds er det kommet frem, at United-stjerne fortryder sit skifte til klubben. Læs mere her.
















