Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United enig om ny transfer

Af Emil Plovgaard
17.08.2025 Kl. 11:00

Manchester United indleder Premier League-sæsonen i dag med topopgøret mod Arsenal, og klubbens tre store sommerindkøb – Benjamin Sesko, Matheus Cunha og Bryan Mbeumo – ventes at starte i front.

Mens offensiven er blevet forstærket, arbejder United samtidig på at rydde ud i truppen. Marcus Rashford er allerede blevet udlejet til FC Barcelona, og både Jadon Sancho og Rasmus Højlund kan være på vej væk.

Ifølge søndagens udgave af den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport har United accepteret et bud på omtrent 170 millioner kroner fra AS Roma for Sancho.

Den tidligere Dortmund-profil er klar til at gå markant ned i løn for at få skiftet på plads – han spreder sin kontrakt over fem år med en årsløn på 34 millioner kroner plus bonusser.

Det sidste, der mangler at falde på plads, er detaljerne omkring agenthonorarer. Roma forventes at finde en løsning herfor inden for de næste 48 timer.

Manchester United endte på en skuffende 15.-plads i Premier League i den forgangne sæson, og klubben håber på helt andre tider i den kommende sæson.

Der venter søndag et opgør mod vicemestrene fra Arsenal, og det vil for alvor være en indikation på, hvor langt Rúben Amorim og kompagni er nået i processen.

Af en helt særlig grund taler alle nu om den nye West Ham-målmand Mads Hermansen. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce