Aftale på plads: Arne Slot bekræfter næste Liverpool-transfer
Arne Slot og Liverpool fik en drømmebegyndelse på deres fælles tid, da klubben i den seneste sæson hjemtog det engelske mesterskab.
I denne sommer har klubben dog forstærket sig væsentligt, hvor stjerner som Florian Wirtz og Hugo Ekiitké blandt andre er kommet til Anfield.
Men noget tyder på, at The Reds ikke er færdige med at forstærke sig, selvom klubben allerede har hentet syv nye spillere denne sommer.
Forud for klubbens kamp mod Bournemouth fredag aften, kunne Arne Slot nemlig fortælle, at Liverpool har indgået en aftale om endnu en transfer.
Liverpool har indgået aftale om transfer
Klubben er således på vej til at hente midtstopperen Giovanni Leoni i Parma.
– Klubben har indgået en aftale (med Parma, red.).
– Men han har ikke skrevet under for os endnu.
– Det øjeblik, han skriver under med os, kan jeg gå ind i detaljerne, siger Arne Slot på torsdagens pressemøde ifølge Sky Sports.
Virgil van Dijk lignede ikke sig selv i weekendens Community Shield-kamp mod Crystal Palace, og det har muligvis fået klubben til at reagere allerede nu.
Derudover forlyder det, at Marc Guehi skulle være på vej til klubben fra Crystal Palace, men den handel er formentlig længere tid undervejs.
Samtidig er det kommet frem, at Ibrahima Konaté har skrevet under på en lukrativ aftale. Læs mere her.


















