Anders Dreyer skriver historie
Den 27-årige danske landsholdsspiller Anders Dreyer oplever stor succes i USA, hvor han nu har skrevet historie.
Den 31. januar blev han præsenteret hos den nyopstartede MLS-klub San Diego FC, hvor han var hentet som en af klubbens mest prominente spillere.
Sidenhen har han i den grad også leveret varen for det amerikanske mandskab, hvor han er noteret for 28 kampe. Her er det blevet til imponerende 12 scoringer og hele 17 assists.
Natten til mandag formåede han så at skrive amerikansk fodboldhistorie, da han leverede et mål og en assist i sejren mod Sporting KC.
Aldrig har en spiller i en nyoprettet klub været involveret i 29 scoringer på så kort tid – og han har nu overgået den tidligere Arsenal-spiller Carlos Vela.
– Jeg vidste ikke, at jeg allerede havde overgået Carlos Vela, men det er fint. Det vigtigste er at hjælpe holdet. Det er årsagen til, jeg er her, lyder det ydmygt fra Anders Dreyer ifølge AS.
Vestjyden er noteret for fem landskampe for Danmark, hvor han har haft svært ved at bide sig fast på holdet trods gode præstationer for sine klubhold.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















