Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Hjulmand i kæmpe chokskifte?

Af Alexander Walther Petersen
10.08.2025 Kl. 21:57

Manchester United er på intens jagt efter en ny defensiv midtbanespiller denne sommer, og fokus er især rettet mod Morten Hjulmand fra Sporting CP og Carlos Baleba fra Brighton.

Der er nemlig usikkerhed om både Casemiro og Kobbie Mainoo i den engelske storklub, der også tidligere vinkede farvel til Christian Eriksen.

Derfor skal klubben fra Old Trafford have fingrene i en ny midtbanespiller.

Selvom der er behørig interesse for Brightons Carlos Baleba, er det den danske landsholdsspiller, der ifølge de seneste rapporter fra flere italienske medier har førsteprioritet for De Røde Djævle.

Især set i lyset af den markante prisforskel, der er på de to 6’ere.

Carlos Baleba koster angiveligt i omegnen af 900 millioner kroner, hvilket kan blive få omkostningstungt for United, der allerede har brugt små to milliarder på indkøbene af Benjamin Sesko, Bryan Mbeumo og Matheus Cunha.

Den portugisiske mesterklub forlanger efter sigende 448 millioner kroner for Hjulmand, og United har allerede budt 300 millioner kroner.

Dette indikerer, at der stadig er et stykke vej til en endelig aftale, men Hjulmands egne ønsker om at skifte og blive genforenet med Rúben Amorim forventes at spille en stor rolle i de kommende forhandlinger.

Denne gensidige interesse er nu også bekræftet af lokalmediet Manchester Evening News.

En handel af 26-årige Morten Hjulmand kan derfor være mere realistisk, hvis vi tager det økonomiske perspektiv i mente.

I samme moment er Baleba på blokken hos både Manchester City og selveste Real Madrid, der kan gøre transferkampen meget vanskelig.

Samtidigt forlyder det, at Liverpool er klar til en ny transferbombe denne sommer.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce