Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kilder: Her er klubben, Shaqiri skifter til

Af Alexander Falk
07.01.2015 Kl. 22:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

23-årige Shaqiri er blevet en ombejlet herre i europæisk fodbold, efter han tog skridtet fra FC Basel til FC Bayern München i 2012. Nu er den unge kantspiller ved at finde en ny klub, men det bliver med stor sandsynlighed ikke i den bedste engelske fodboldrække, vi får ham at se. 

Stortalentet fra Bayern München jagtes af en række topklubber rundt omkring i Europa, heriblandt engelske Liverpool og Stoke samt franske Monaco. Men det er tilsyneladende ingen af disse tre klubber, der får lov til at sikre sig den lille tekniker. 

Ifølge PLBOLD.DKs oplysninger, er Xherdan Shaqiri nemlig snublende tæt på at sætte sin underskrift på en kontrakt med italienske Inter Milan, hvis overgangssummen og de personlige vilkår kommer i hus. Når det sker, vil han få nummer 91 på trøjen. 

Oplysningerne bekræftes på sin vis også i gennem den italienske journalist, Gianluca Di Marzio og Sky Sports.it, som erfarer, at Bayern Münchens CEO Karl-Heinz Rummenigge og sportsdirektør Matthias Sammer er mere tilbøjelige til at lytte og acceptere betingelserne fra Serie A-klubben fremfor den resterende gruppe af bejlere. 

Shaqiri har i indeværende sæson spillet ni Bundesliga-kampe og scoret et enkelt mål for Bayern München. 

Annonce