Isak-drømmen død – nu går Liverpool efter choknavn
Det lader ikke til, at Alexander Isak får lov til at skifte til Liverpool denne sommer.
Newcastles saudiske ejere har sat foden ned, og konsortiet blokerer for et stort skifte for svenskeren.
Liverpool fik et bud på små 950 millioner kroner på Isak afvist i sidste uge, og Newcastle lukker angiveligt helt i for et salg af den brandvarme angriber.
Derfor må The Reds nu på udkig efter alternative løsninger, og ifølge Caught Offside (via London Evening Standard) har man udset sig netop et sådant i Brentford.
Her render Yoane Wissa rundt og håber på et drømmeskifte denne sommer, efter at han i den forgangne sæson nettede 19 gange i Premier League.
Brentford kræver angiveligt 431 millioner kroner for den congolesiske angriber, der også er blevet sat i forbindelse med et skifte til Newcastle tidligere på sommeren.
I sidste måned kom det frem, at Wissa havde tænkt sig at strejke for at tvinge et skifte igennem, men efter konstruktiv dialog med klubbens nuværende cheftræner, Keith Andrews, træner offensivstjernen nu med igen.
Han er dog stadig på udkig efter et skifte, og det kan Liverpool lukrere på.
Liverpool har allerede brugt mere end to milliarder kroner på nye spillere denne sommer, hvor Florian Wirtz, Hugo Ekitiké, Milos Kerkez, Jeremie Frimpong og Giorgi Mamardashvili alle er ankommet til Anfield.
Klubben sættes dog i forbindelse med adskillige spillere, hvor også Crystal Palaces Marc Guehi nævnes som en fremtidens mand til forsvaret, hvor Virgil van Dijk snart fylder 34 år, og hvor der hersker usikkerhed omkring Ibrahima Konaté.
Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United jagter to store signings efter købet af Benjamin Sesko. Læs mere her.
















