Efter Sesko: United jagter to store signings nu
Manchester United gennemførte lørdag købet af slovenske Benjamin Sesko, der skifter til klubben fra RB Leipzig.
Han har skrevet under på en femårig kontrakt på Old Trafford.
En konsekvens af, at Sesko nu er at finde i United-truppen, er, at klubben nu aktivt forsøger sig at skille sig af med danske Rasmus Højlund.
Danskeren selv ønsker umiddelbart ikke at forlade klubben og er mere end villig til at blive og kæmpe for sin plads.
Hans salg – og potentielle salg af Tyrell Malacia, Antony, Jadon Sancho og Alejandro Garnacho – skal dog bane vejen for to nye signings.
Ifølge journalisten James Ducker fra The Telegraph er De Røde Djævle nemlig på udkig efter forstærkninger til to positioner: den defensive midtbane og målmandsposten.
– Rúben Amorim ville elske at tilføje en ny defensiv midtbanespiller og en ny målmand inden deadline den 1. september.
– United har udforsket de potentielle omkostninger i forbindelse med et køb af Brighton-spilleren Carlos Baleba.
– De har forespurgt om Gianluigi Donnarumma tidligere på sommeren, men det er endnu uvist, om man følger op på interessen for den italienske målmand, der er gået ind i det sidste kontraktår hos Paris Saint-Germain og kan være tilgængelig for den rette pris.
– United har også fået afvist et tilbud om en lejeaftale med Aston Villas Emiliano Martinez. Men nye tilgange vil afhænge af, om United er i stand til at sælge spillere, skriver Ducker.
Samtidig er det kommet frem, at en stor United-transfer risikerer at briste. Læs mere her.














