United klar til mega-transfer: Kan få stjerne til halv pris
Manchester United har identificeret Brightons midtbanespiller Carlos Baleba som et potentielt transfermål denne sommer.
Storklubben har angiveligt foretaget en indledende forespørgsel hos The Seagulls for at undersøge muligheden for et skifte.
En aftale kan dog blive kompliceret, da Brighton efter sigende har sat en meget høj pris på den 21-årige camerouner.
Flere medier, herunder ESPN, rapporterer, at Brighton kræver op mod 104 millioner pund (ca. 900 millioner kroner) for profilen.
Den høje prissætning, samt at Baleba angiveligt er tilfreds i Brighton og ikke ønsker at tvinge et skifte igennem, kan gøre en transfer i dette vindue svær at gennemføre for United.
Klubben kan derfor muligvis se sig nødsaget til at vente til næste sommer med at gøre et seriøst forsøg på at hente ham. United står også over for konkurrence fra andre klubber, herunder Manchester City.
Nu er et nyt emne i mellemtiden dukket frem fra mørket, der koster det halve af Baleba.
Ifølge The Mirror skulle Lamine Camara fra AS Monaco være et billigere alternativ, der kunne tage turen til Old Trafford denne sommer.
Den 21-årige midtbanemotor, der tidligere har været på blokken i Tottenham, har imponeret i den franske klub og på landsholdet for Senegal.
Prislejet skulle efter sigende lyde på 451 millioner kroner, der er godt og vel det halve af den pris, som Brighton forlanger for Baleba.
Andetsteds er det kommet frem, at kontraktløse Christian Eriksen er på plads i Odense.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE











