Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roser Mads Hermansens skifte

Af Alexander Walther Petersen
10.08.2025 Kl. 21:24

Mads Hermansens tid i Leicester City er snart forbi.

Den danske landsholdskeeper er nemlig på vej tilbage til Premier League.

Ifølge Sky Sports er kun lægetjek og de sidste formaliteter tilbage, før den 25-årige målmand kan kalde sig West Ham-spiller.

De to klubber er angiveligt blevet enige om en transfersum på cirka 18 millioner pund (omkring 154 millioner kroner).

Dette salg er en vigtig økonomisk redningsplanke for Leicester, som har kæmpet med økonomiske problemer efter nedrykningen fra Englands bedste række.

For Brøndby IF betyder Mads Hermansens skifte også et større millionbeløb, da de har en videresalgsklausul, der kan indbringe dem mellem 10 og 15 millioner kroner.

Nu reagerer Viaplay-eksperten Peter Kjær på den kommende handel.

– Det her er en rigtig god mulighed for ham. West Ham er en god klub, lyder det fra den tidligere målmand til Viaplay.

– Der er ingen garanti for at Mads Hermansen bliver førstemålmand, da de råder over Areola. Men hvis han rammer et højt niveau, vil han blive det, siger Peter Kjær blandt andet.

West Hams cheftræner, Graham Potter, har insisteret på Hermansen længe, som også vil blive genforenet med sin tidligere målmandstræner Casper Ankergren i London-klubben.

Andetsteds er det kommet frem, at kontraktløse Christian Eriksen er på plads i Odense.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce