Rasmus Højlund i gigantisk chokskifte?
Manchester United er klar til at sælge Rasmus Højlund, og interessen fra Saudi-Arabien vokser.
Ifølge talkSPORT har United sat prisen til omkring 344 millioner kroner, og salget skal bane vej for den kommende ankomst af Benjamin Sesko fra RB Leipzig.
Her er der allerede en aftale på plads til cirka,og Sesko er på vej til lægetjek.
Højlund, som kom til United fra Atalanta sidste sommer for op mod 633 millioner kroner, har ikke for alvor slået igennem.
I 95 kampe er det kun blevet til 26 mål og fire assists – heraf blot fire scoringer i 32 Premier League-kampe i sidste sæson.
Saudi-Arabien lurer
Ifølge flere engelske medier er der interesse fra Saudi-Arabien, som fortsætter deres massive investering i europæiske topspillere.
Rasmus Højlund er på radaren, selvom han ifølge kilder foretrækker at blive i Premier League eller vende retur til Serie A, hvor både Milan og Napoli tidligere har meldt sig interesserede.
Leipzig spurgte også ind til Højlund i forbindelse med Sesko-forhandlingerne, men danskeren afviste selv et skifte.
Vil kæmpe for sin plads
Trods usikkerhed om fremtiden slog Højlund fast under klubbens USA-tur:
– Min plan er klar: Jeg vil blive og kæmpe for min plads. Konkurrence gør mig skarpere. Jeg er mere end klar, sagde han efter en træningskamp, hvor han kom på tavlen i 4-1-sejren over Bournemouth.
Med Zirkzee, Cunha og snart Sesko i truppen, vil Højlund få svært ved at fastholde sin startplads. Klubbens cheftræner, Rúben Amorim, roste dog danskeren efter de seneste kampe:
– Jeg er glad for Rasmus. Han scorer mål og udvikler sig, men jeg kan ikke garantere, at han bliver her. Markedet er åbent til det sidste, lød det.
Samtidig er det kommet frem, at Benjamin Sesko skal følge fire strenge regler hos Manchester United. Læs mere her.



















