Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Nørgaard skaber overskrifter

Af Morten Jørgensen
07.08.2025 Kl. 10:02

Det var en helt særlig onsdag aften for den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard, da Arsenal mødte Villarreal i en træningskamp.

For efter 36 minutters spil befandt midtbanespilleren sig helt umarkeret ved den bagerste stolpe i forbindelse med et hjørnespark til Arsenal.

Endnu engang havde The Gunners lykkedes med at få en hjørnesparkskombination til at fungere, og derfor kunne danskeren nemt heade bolden i mål.

Det var hans første scoring i Arsenal-trøjen – men den kommer ikke til at tælle i det officielle regnskab, fordi det var en træningskamp.

Christian Nørgaard har dog efterfølgende fået masser af positiv omtale for sin præstation på den centrale midtbane i kampen mod Villarreal, der var sommerens sidste træningskamp.

Han startede inde og spillede hele første halvleg sammen med Mikel Merino og Ethan Nwaneri på den centrale midtbane.

– Nørgaard har været utrolig indtil videre i dag. 75 millioner kroner for ham var et røveri, skriver en Arsenal-tilhænger på det sociale medie X.

– Hvorfor er der ingen, der taler om Christian Nørgaard mod Villarreal? Han var fantastisk i første halvleg, lyder det fra en anden. 

– Nørgaard har leveret en af de bedste præstationer, jeg nogensinde har set fra en ny defensiv midtbanespiller, skriver en tredje.

– Nørgaard er i gang med en meget undervurderet opstart, skriver en fjerde Arsenal-fan

Arsenal indleder Premier League-sæsonen den 17. august på udebane mod Manchester United.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce