Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Thomas Partey undgår fængsel

Af Morten Jørgensen
05.08.2025 Kl. 11:40

Thomas Partey ankom tirsdag formiddag til Westminister Magistrates’ Court, hvor han er anklaget for flere tilfælde af voldtægt.

Sky News kan samtidig fortælle, at den tidligere Arsenal-spiller er blevet løsladt med kaution.

Ifølge Ben Jacobs er kautionen under betingelse af, at han ikke må kontakte nogle af kvinderne, som er involveret i sagen. 

Derudover skal han også informere politiet, hvis han rejser ud af England eller ændrer sin adresse. 

Thomas Partey er i alt sigtet for fem tilfælde af voldtægt og ét tilfælde af seksuelt overgreb. 

Han er anklaget for to tilfælde af voldtægt mod én kvinde og tre tilfælde mod en anden kvinde. Det seksuelle overgreb relaterer sig til en tredje kvinde. 

Alle sager fandt sted mellem 2021 og 2022, da han spillede for Arsenal, og politiet har fortalt, at de modtog de første anklager i februar 2022. 

Thomas Partey har erklæret sig uskyldig i alle anklager, og midtbanespillerens agent har udtalt, at de ser frem til at rense ghaneserens navn. 

Han skiftede til Arsenal fra Atlético Madrid i 2020, og han var de efterfølgende fem år en vigtig brik for Mikel Artetas tropper. 

Han forlod The Gunners ved kontraktudløb i juni, og få dage senere blev det annonceret, at der var rejst en række anklager mod ham.  

Samtidig går de seneste meldinger på, at han har fået et skifte til den spanske klub Villarreal i hus.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce