Hermansen forlader Leicester: Enig med ny klub
Den danske landsholdsspiller Mads Hermansen rykker nu meget tæt på et skifte til Premier League i dette transfervindue.
Der har længe været lagt op til, at han skulle forlade Leicester denne sommer, så han kunne fortsætte med at spille på øverste niveau.
Samtidig har Leicester haft en interesse i at sælge ham, da det vil give mange millioner i den slunkne klubkasse.
Nu ser det ud til, at et skifte for den tidligere Brøndby-målmand er tæt på at blive en realitet.
For ifølge Bold er han blevet enig med West Ham om de personlige betingelser i en kontrakt.
Derfor er det nu op til West Ham og Leicester at nå til enighed om en pris for den danske keeper, som har tre år tilbage af sin kontrakt hos The Foxes.
West Ham er på jagt efter en ny målmand forud for den kommende sæson. The Hammers har sagt farvel til 40-årige Lukasz Fabianski, og Alphonse Areola skal nu suppleres.
Mads Hermansen gjorde i sidste sæson en ganske fornuftig figur i Premier League og har tidligere vist sig at have niveau til mere end The Championship.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.




