Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mystik om Isak – transferplan kollapser

31.07.2025 Kl. 15:39

Alexander Isak er centrum for intens spekulation, efter at han ikke rejste med sine holdkammerater fra Newcastle til Asien.

Fra klubbens officielle linje hedder det sig, at han i øjeblikket døjer med en mindre skade.

Tidligere på ugen kom det frem, at Alexander Isak havde indgået en femårig aftale med Liverpool.

Som en potentiel afløser for svenskeren, har klubben fra det nordøstlige England udset sig RB Leipzigs Benjamin Sesko, der dog hellere vil en tur til Manchester United.

Og med udsigten til, at Newcastle går glip af det ønskede transfermål, blokeres et skifte for Alexander Isak i samme ombæring.

Sådan lyder meldingen nu fra mediet Give Me Sport.

Det saudiske konsortium, Public Investment Fund, har sat bremsen i, og det forlyder, at saudierne i øjeblikket ikke har brug for den kapital, som et salg af Alexander Isak uden tvivl ville kunne indbringe.

Det forlyder, at ledelsen allerede har informeret Alexander Isak om de intentioner under et møde, hvor også cheftræner, Eddie Howe, var med.

– Nu handler det for Howe om at integrere offensivspilleren tilbage i truppen så hurtigt som han kan forud for den kommende sæson, skriver mediet videre.

Newcastle ønsker forståeligt nok at holde på Isak, der har kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.

Klubben forlanger skyhøje 1,3 milliarder kroner for den svenske angriber, og det har foreløbigt skræmt potentielle bejlere, herunder Liverpool, væk.

Howe fortalte søndag, at han håber, at Isak bliver i klubben.

– Han er stadig vores spiller. Han har kontrakt med os. Vi kontrollerer i en vis grad, hvad det næste skridt er for ham.

– Jeg vil forestille mig, at vi stadig har samtlige muligheder til rådighed. Mit ønske er, at han liver, men det er ikke kun op til mig, lød det fra Howe.

Isak overrasker – dukker op hos uventet klub

Seneste nyt

Annonce
Annonce