Victor Osimhen bekræfter klubskifte
Den nigerianske landsholdsspiller Victor Osimhen har nu bekræftet, at han skifter til en storklub i dette transfervindue.
Den ombejlede angriber er således ankommet til den tyrkiske hovedstad Istanbul, hvor han er iført en Galatasaray-trøje.
Forud for det obligatoriske lægetjek med den tyrkiske topklub vinkede han til fansene, som han også forsøgte at gejle op med nogle fagter.
Victor Osimhen blev sidste år udlejet til Galatasaray fra Napoli, og han blev lynhurtigt en helt i klubben på grund af sin status som en af verdens bedste angribere.
Hos Galatasaray leverede han da også varen, og han var medvirkende til, at klubben vandt det tyrkiske mesterskab.
Sidenhen har Istanbul-klubben oprustet yderligere ved blandt andre at hente Leroy Sané på en fri transfer, og nu skifter Victor Osimhen altså også permanent til klubben.
Derfor bliver det heller ikke i denne omgang, at han kommer til Premier League, som han ellers er blevet rygtet til utallige gange.
Galatasaray, som skal spille Champions League denne sæson, råder desuden også over spillere som Mauro Icardi, Àlvaro Morata og Elias Jelert.
Der er en stor sandsynlighed for, at en af de engelske klubber skal møde dem i den europæiske turnering senere på året.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















