Exit bekræftet: Alexis Mac Allister i tårer
Alexis Mac Allister og Liverpool-anfører Virgil van Dijk har begge sendt tanker i retning af Luis Diaz, efter at colombianeren tidligere onsdag skiftede til Bayern München
Den colombianske kantspiller har skrevet under på en tre og et halvt år lang kontrakt med den tyske storklub, efter at Liverpool accepterede et bud på i omegnen af 572 millioner kroner.
Afskeden med Liverpool sker, efter at forhandlinger om en forlængelse tidligere på året brød sammen, og det førte til, at den 28-årige stjerne ville væk fra klubben, som han ellers netop var blevet engelsk mester med.
Diaz indtræder dermed i rækken af stjerner, der forlader klubben denne sommer. Også Trent Alexander-Arnold har forladt klubben til fordel for Real Madrid, mens Caoimhin Kelleher er skiftet til Brentford.
Desuden svirrer rygterne om, at Darwin Núñez inden længe er fortid i klubben som følge af glohed interesse fra Saudi-Arabien, mens Alexander Isak fra Newcastle kan blive en spændende tilføjelse.
Mange af Diaz’ forhenværende kolleger reagerede på afskeden, mens andre, herunder Alexis Mac Allister, tog sig tid til at kommentere noget mere dybfølt.
– Jeg har netop fældet endnu en tåre, skriver Mac Allister til opslaget, hvori det offentliggøres, at Luis Diaz er skiftet til Bayern München, skriver Liverpool.com.
Diaz reflekterede selv over afskeden:
– Tre og et halvt år, som jeg for evigt vil huske.
– Jeg ankom med alle drømme i hele verden, og jeg forlader klubben med stolthed over, hvad vi har opnået.
– Jeg har mødt utrolige mennesker, mægtige kolleger, trænere, der har hjulpet mig en masse og ekstraordinære fans. Liverpool er i sandhed et særligt hold, og jeg vil altid bevare minderne i mit hjerte.
– Cyklussen slutter her, og det er tilfredsstillende at kigge tilbage og indse, hvor glade vi har været sammen, skriver Luis Diaz.
Samtidig er det kommet frem, at Alexander Isak skifter klub. Læs mere her.
















