Aaron Ramsdale skifter klub
Målmanden Aaron Ramsdale kommer ikke til at følge med Southampton ned i The Championship til den kommende sæson.
Han har nemlig fået lov til at tage til lægetjek hos Premier League-klubben Newcastle, som har forhandlet en aftale på plads med Southampton.
Sådan lyder meldingen sent tirsdag aften fra det velansete medie The Athletic.
Klubberne er blevet enige om en lejeaftale, hvor Newcastle betaler en væsentlig sum for at leje ham den kommende sæson. Samtidig indeholder aftalen også en købsoption, som The Magpies kan afløse.
Newcastle har gennem et stykke tid været på udkig efter en ny målmand, og klubben har forsøgt at hente James Trafford, som Manchester City dog snuppede i stedet.
I stedet faldt valget på Aaron Ramsdale, som sidste sommer forlod rollen som reservemålmand til fordel for en tjans som førstevalg hos Southampton.
Hos The Saints skrev han under på en fireårig kontrakt, men det ikke sikkert, at han vender tilbage til klubben efter sin lejeaftale med Newcastle.
Aaron Ramsdale har tidligere arbejdet sammen med Newcastle-cheftræner Eddie Howe gennem fire sæsoner i Bournemouth.
Hos Newcastle skal den engelske landsholdsmålmand nu tage kampen op mod blandt andre Nick Pope og Martin Dubravka forud for den kommende sæson.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.














