Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool rystes indefra: 16-årig skaber kaos

Af Emil Plovgaard
29.07.2025 Kl. 14:05

16-årige Rio Ngumoha har været en af de spillere, der er blomstret op i forbindelse med forberedelserne til den næste Liverpool-sæson.

Han er startet inde i samtlige tre testkampe, og han scorede i 5-0-sejren over Stoke og imponerede i 2-4-nederlaget til AC Milan.

Han blev hentet til Liverpool fra Chelsea i sommeren 2024, og det gjorde angiveligt stabspersonale på Stamford Bridge aldeles rasende.

I sidste sæson fik han sin seniordebut i en 4-0-sejr i FA Cuppen over Accrington Stanley, og der er vist ingen tvivl om, at han går en lysende fremtid i møde, såfremt potentialet indfris.

Den tidligere Liverpool-stjerne Jason McAtee mener, at Liverpool kan spare sig selv for 1,1 milliard kroner qua Ngumohas åbenlyse talent.

– For en ung spiller at være, ser han meget komfortabel ud i sine omgivelser. Det kan være frygtindgydende at være på førsteholdet, men han blomstrer. Jeg sætter ham ikke ved siden af Lamine Yamal, men hvis man er god nok, er man gammel nok. Når vi taler om spillere på 16 år, er der flere, der brager igennem, som tilpasser sig deres omgivelser, og han er blandt dem.

– Stien til talenter fra akademiet er der. De bliver givet mulighederne. Når man ser på den måde, som transfervinduerne fungerer for denne slags spillere, så kigger man på en spiller som Wirtz, der sælges til 860 millioner kroner, og de priser vil blot stige.

– Om to eller tre sæsoners tid, når han er 19 år og formentlig klar, hvis ikke før, så kan han brage ind på Liverpools førstehold, og det vil spare dem 1,1 milliard kroner. Det er af væsentlig betydning, at Liverpool producerer talenter på akademiet, siger McAteer til LFCTV.

Ngumoha ventes at skrive under på sin første professionelle kontrakt med Liverpool, når han fylder 17 år i næste måned.

– Det har været vældig godt.

– Tålmodighed er nøglen. Jeg ønsker ikke at presse noget igennem. Jeg er ung. Jeg fortsætter bare med at arbejde hårdt og vise træneren, hvad jeg er i stand til at gøre og påvirke holdet på min egen måde.

– De kan virkelig hjælpe unge spillere. Særligt mig og Trey (Nyoni, red.). De hjælper os med at falde på plads. Mohamed Salah var en af mine rollemodeller, da jeg voksede op, så det er stort at kunne lære fra ham.

– Alle er meget professionelle, og man kan se, hvorfor de ligger i toppen. De tænker altid på fodbold, at hvile sig, de små ting som at spise rigtigt. Så man kan helt bestemt lære en masse fra dem, siger Ngumoha på Liverpools Asien-tur til klubbens hjemmeside.

Andetsteds er det kommet frem, at træner stopper med omgående virkning. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce