Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Donnarumma på vej væk: PSG køber stjernemålmand

Af Morten Jørgensen
29.07.2025 Kl. 10:25

Gianluigi Donnarumma er på vej til at forlade Paris Saint-Germain denne sommer, for klubben er ved at købe en ny førstemålmand. 

I løbet af det seneste stykke tid har der været vedholdende rygter, at italieneren kunne være på vej til at forlade Champions League-vinderne, hvor han har ét år tilbage af kontrakten. 

Nu ser det for alvor ud til, at det rykker tæt på, for den franske storklub er millimeter fra at købe en ny målmand. 

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er klubben på et meget fremskredent stadie i forhold til at købe franskmanden Lucas Chevalier i Lille. 

Lidt mere end 300 millioner kroner ender den franske landsholdsmålmand formentlig med at koste PSG at hente hos Ligue 1-rivalerne denne sommer. 

Målmanden har allerede indgået en femårig kontrakt med hovedstadsklubben, og det vil altså bane vejen for, at Gianluigi Donnarumma kan finde sig en ny klub. 

Flere Premier League-klubber er blevet sat i forbindelse med den italienske stjernekeeper. Det gælder blandt andre Chelsea, Manchester United og Manchester City. 

Sidstnævnte er dog ved at købe James Trafford, hvorfor Pep Guardiola næppe vil have endnu en målmand. 

Til gengæld er både Chelsea og Manchester United stadig på udkig efter en ny målmand inden den kommende sæson begynder.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce