Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde Victor Froholdt trækker overskrifter

Af Morten Jørgensen
29.07.2025 Kl. 10:02

Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt er allerede kommet på alles læber i Portugal efter sit skifte fra FC København. 

I sidste uge blev midtbanespilleren solgt i en rekordhandel for omtrent 165 millioner kroner fra FC Porto, der gjorde ham til FC Københavns største salg nogensinde. 

Hos den portugisiske storklub har han allerede været i aktion, og det er noget, der har fået masser af opmærksomhed i de store, portugisiske medier. 

Han startede således på banen i søndagens træningskamp mod hollandske FC Twente, hvor FC Porto hev en 2-1-sejr i land efter en temperamentsfuld kamp med et rødt kort til hvert mandskab. 

Den portugisiske avis A Bola beskrev således efterfølgende, hvordan Victor Froholdt havde spillet en ekstraordinær første halvleg, og at han lignede en komplet 8’er på midtbanen. 

Manuel Fernando Araujo/EPA/Ritzau Scanpix

Danskeren er blevet kendt for sit enorme løbepensum, og det blev også fremhævet i den time, som han spillede i weekenden. 

Også mediet CNN Portugal var begejstrerede for Victor Froholdt, der blev kaldt en ny darling hos det portugisiske storhold.

Måske fik den unge dansker en relativt blød begyndelse modstandermæssigt hos Porto, men i den kommende weekend venter en modstander i topklasse. Portugiserne skal nemlig op mod Diego Simeones Atlético Madrid-mandskab.  

Victor Froholdt beviste dog i den forgangne sæson, at han også kan levere mod de bedste hold. 

Han spillede således en strålende kamp i Conference League mod Chelsea, hvilket var med til at overbevise landstræner Brian Riemer om, at teenageren skulle udtages til landsholdet. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce