Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank ryster Tottenham: Real-stjerne tæt på skifte

Af Emil Plovgaard
28.07.2025 Kl. 21:08

Thomas Frank og Tottenham har allerede brugt en del penge på at hente Mohammed Kudus i West Ham denne sommer.

Men udsigten til at lande endnu en stor aftale har nu fået et kæmpe boost.

Det forventes, at Heung-min Son inden længe forlader klubben, da sydkoreaneren tiltrækker sig interesse fra både USA og Mellemøsten.

Derfor er Thomas Frank og kompagni på udkig efter en ny spiller til venstre kant, hvor Manchester Uniteds Alejandro Garnacho har været nævnt som en interessant løsning.

Nu er der dog kig mod en stjerne fra Real Madrid.

Der er tale om 24-årige Rodrygo Goes, som også er på blokken hos Liverpool og Arsenal. Det ventes, at brasilianeren forlader Real Madrid denne sommer, efter at han er faldet i unåde under klubbens nye cheftræner, Xabi Alonso. Et skifte til Premier League anses som det mest sandsynlige udfald, men spørgsmålet er, hvem der får fingrene i kantspilleren.

Umiddelbart står Thomas Frank og Tottenham dog med gode kort på hånden, vurderer mediet TBR Football.

Rodrygo skulle således efter sigende være åben for et skifte til Tottenham, og det er kommet frem i forhandlingerne med spillerens bagland.

Tottenham er klar til at rykke ind på Rodrygo, så snart Son forlader klubben, og et potentielt skifte kan gøre brasilianeren til den bedst betalte i hele klubbens historie.

Angiveligt kræver Real Madrid godt 600 millioner kroner for at lade brasilianeren gå denne sommer, og det er en sum, som den ellers heftigt omdiskuterede bestyrelesformand, Daniel Levy, skulle være klar til at hoste op med.

Guardiola smider karrierebombe: ‘Jeg stopper. Det er besluttet’

Seneste nyt

Annonce
Annonce