Thomas Frank vil chokhandle i Arsenal
Thomas Frank og den sportslige ledelse i Tottenham overvejer angiveligt at lave en regulær chokhandel denne sommer.
Det er nemlig yderst sjældent, at der bliver handlet indbyrdes mellem de evige rivaler fra Tottenham og Arsenal.
Ikke desto mindre skriver mediet Caught Offside, at Tottenham pønser på at hente en offensiv forstærkning til klubben fra The Gunners.
Det er den brasilianske angriber Gabriel Jesus, som ser ud til at komme i overskud hos Mikel Artetas mandskab, som Thomas Frank tilsyneladende ser en idé i at få til sin rådighed.
Brasilianeren er blevet skubbet længere tilbage i køen til spilletid efter Arsenals køb af svenske Viktor Gyökeres i den forgangne uge.
Det siges samtidig også, at Newcastle og flere andre Premier League-klubber holder øje med Gabriel Jesus, som også har en fortid i Manchester City.
Den 28-årige angriber har scoret masser af mål i Premier League, men i de seneste sæsoner har han kæmpet med en række skader og ikke spillet fast. I den seneste sæson scorede han tre gange i Premier League.
Kontrakten med Arsenal løber frem til sommeren 2027, og det uvist, hvor meget The Gunners skal have for at sælge ham.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















