Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny udvikling: Liverpool byder på Isak

Af Morten Jørgensen
27.07.2025 Kl. 19:03

Liverpool kommer med al sandsynlighed til at byde på den svenske stjerneangriber Alexander Isak denne sommer. 

Sådan lyder meldingen fra den troværdige Newcastle-journalist Craig Hope, og det skyldes den seneste udvikling på transfermarkedet. 

Liverpool er nemlig blevet enig med Bayern München om et salg af Luis Diaz for 560 millioner kroner, og derfor skal der hentes en ny spiller til offensiven. 

– Kilder på Merseyside siger, at Luis Diaz-salget formentlig formaliserer Liverpools bud på Alexander Isak, skriver Craig Hope.

– Newcastle forventer en snarlig tilnærmelse, og Eddie Howe bekræftede i går aftes, at der ikke er nogen chance for, at Isak bliver en del af klubbens træningslejr i Asien.

I løbet af den seneste uge har meldingerne gået på, at Newcastle stadig ikke vil sælge angriberen, som ellers selv har ønsket at udforske sine muligheder. 

Liverpool meldes som den eneste bejler, som svenskeren også ønsker at skifte til og rygterne om et muligt skifte til Saudi Arabien er skudt til jorden. 

Nu vil tiden vise, om Liverpool kommer med et stort bud på den svenske stjerneangriber, som er en af de bedste spillere i verden på sin position.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce