Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De er favorit til at hente Alexander Isak

25.07.2025 Kl. 14:10

En regulær bombe er bristet i Newcastle, efter den svenske superstjerne Alexander Isak har afleveret et transferønske til klubben.

Det kommer efter, at Newcastle torsdag meddelte, at angriberen var udeladt fra pre-season truppen grundet en mindre lårskade – en forklaring der nu kritiseres kraftigt af Newcastle-legenden Alan Shearer.

Shearer mener, at klubben burde have været ærlig fra start i stedet for at dække over Isaks ønske om nye udfordringer.

Den 25-årige angriber, der scorede imponerende 27 Premier League-mål sidste sæson, har i længere tid skabt stor efterspørgsel.

Der er allerede konkret interesse fra både Saudi-Arabien og de engelske mestre fra Liverpool, som angiveligt er klar med over en milliard kroner for ham.

På trods af Newcastles forsøg på at tilbyde en monsterkontrakt, forventes han at afvise en forlængelse, hvilket sætter gang i en af sommerens største transfersagaer. Så hvor ender den svenske stjerne?

Tidligere har meldingerne gået på, at Newcastle-frontløberen ikke er afvisende overfor et skifte til Merseyside-klubben Liverpool, mens han i samme tid har givet sit samtykke til et saudiarabisk eventyr.

Nu understreger Fabrizio Romano således, at Isak kun vil skifte til Liverpool.

Dermed venter en spændende afslutning på sommerens transfervindue, der dog løber helt frem til 1. september.

Det er ikke utænkeligt, at en Alexander Isak-transfer kan komme i stand inden Premier League starter op midt i august.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce